Regler for anvendelse af klubbens faciliteter.

Klubhuset:
Må alene anvendes til golfrelaterede aktiviteter. Efter brug skal brugt service mm. skylles af og sættes i opvaskemaskinen, askebærer tømmes og borde tørres af. Drikkevarer der indtages i eller omkring klubhuset skal købes i automaten.

Træningsbanen:
Medlemmer såvel som greenfee gæster må benytte træningsbanen jævnfør regler for brug af denne. Medlemmer må tage max. 2 ikke golfspillende gæster med for at lade dem snuse til sporten.
Ved større selskaber skal der indgås aftale med klubbens Pro træner. Klubben skal derfor have
kr. 50.- pr. person for lån af udstyr og bolde og hertil kommer honorar til træneren.

Par 3 banen:
Spil på par 3 banen er frit for aktive medlemmer og greenfee gæster. Medlemmer må endvidere spille 2 runder sammen med 2 ikke golfspillende gæster for at lade dem snuse til sporten. For yderligere spil skal der betales kr. 75,00 i greenfee.

Puttinggreen og indspilsområde:
Kan frit benyttes af alle. Ikke golfspillende gæster dog kun ifølge med medlemmer.

Stor bane:
Spil på stor bane er kun tilladt for aktive medlemmer med spilleret og greenfee gæster med gyldig kvittering og som er medlem af en klub under DGU eller anden tilsvarende sammenslutning.

Påklædning:

OK
Poloshirts med ærmer
Skjorter med ærmer
Golfshorts eller lange bukser
Sokker/strømper
Golfsko

For damer desuden
Poloshirts uden ærmer
Golfbluser med krave og/eller ærmer
 

Ikke OK
Soltoppe og lignende
Korte shorts
Joggingtøj
Almindelige sko (på banen)
Bare fødder (uden for omklædningsrum)

 

Generelt:
For alle gælder det at vi i klubben forventer en venlig og omgængelig omgangstone. At ovenstående respekteres og efterleves, så klubben kan forblive et sted hvor mange forskellige mennesker trives.

 

BESTYRELSEN

     








Tønder Golf klub ● Tidsholmvej 6 ● 6270 Tønder ● Klubsekretariatet: 7473 4313 ● email: email(a)toendergolfklub.dk