|
Tønder Golf Klubs Veteranklub
Tønder Golfklubs Veteranklub spiller hver mandag hele året. De første hold slår ud kl. 09,00 fra 1. april til 31. oktober og kl. 09,30 fra 1. november til 31. marts. Efter ni huller holdes der pause, hvor man spiser sin medbragte mad. Efter resultatet for de ni huller er bekendtgjort, spilles de sidste ni huller af dem der har lyst til det.
Klubbens formål er at samle Tønder Golfklubs dame- og herreveteraner til golfspil udflugter og social samvær under hyggelige, afslappede og sportslige former.
Alle medlemmer af Tønder golfklub - damer og herrer - der er godkendt til spil på stor bane kan optages i klubben fra det år de fylder 60, dog kan bestyrelsen giv dispensation ved yngre ægtefælder.
Klubbens medlemstal pr. 1. januar 2010 er 70 medlemmer
Optagelse i klubben sker ved henvendelse til formanden med oplysninger om mdl. nr. navn, alder, adresse og telefon nr. Der er mdl. begrænsning på 70, alle nye henvendelse om optagelse i klubben bliver for tiden opført på venteliste.
Medlemskontingent er 120,00 kr. pr. kvartal bliver beløbet ikke betalt, slettes man af medlemslisten. Hvis et mdl. på grund af længere tids sygdom er forhindret og stadig vil beholde sit medlemskab af klubben bedes det meddeles bestyrelsen. Pengene går blandt andet til morgenkaffe med mere, ca. en gang pr. måned. Præmier på spilledagene fastsættes af bestyrelsen, julefrokost udflugt til andre baner, samt eventuelt tilskud i forbindelse med venskabsturneringer med andre klubber.
Der er i 2010 aftalt venskabsturnering med senior/ veteranklub i Toftlund, og udflugter med klubben, på en 3 dages tur til Svendborg, samt spil på Gyttegård, Åbenrå Golfklub (Løjt) og Husum
Alle medlemmer, der har lyst, mødes om onsdagen og fredagen kl.09,00 hele året. Det er ikke kun medlemmer fra veteranklubben, alle medlemmer fra Tønder Golf Klub er velkommen.
Klubben bestyrelse:
Formand: Anton Trip tlf. 74 77 51 45 mail: trip@dlgtele.dk Mobil: 40 27 51 45
Kasserer: Helge Lykkebak tlf. 74 72 34 85 mail: hlykkebak@ofirt.dk
Sekretær: Jørgen Steffensen tlf.. 74 74 37 31 mail: jsteff@webspeed.dk
Suppleant: Poul Nielsen tlf. 73 72 34 34 mail: 278@webspeed.dk
|
|